Hævnersværdet - Thomas S og Daniel

Hævnersværdet

1.
Hr. Peder kom til Borgeled,
Dannerkongen han stod derved,
Velan, vel over at ride!

2.
"Velkommen, Hr. Peder, Selle min,
har du ikke endnu hævnet Faders Død din?"

3.
"Jeg har været saa sønderlig,
alt som den Sol hun nejer sig.

4.
Jeg har og været saa vesterlig,
alt som den Sol hun hviler sig.

5.
Jeg har og været saa norderlig,
alt som den Frost han fryser sig.

6.
Nu er jeg her saa østerlig,
alt som den Dag han lyser sig.

7.
Ret aldrig kunde jeg finde den Mand,
min Faders Bane mig vise kan."

8.
"Hvad da vil du give den Mand,
din Faders Bane dig vise kan?"

9.
"Jeg vil give ham Guld og Sølv,
Pendinge, mens han have vil.

10.
Jeg vil give ham mere:
Snækken med alt til Rede."

11.
Det mælte Kongen under Skind:
"Her finder du nu Fadersbane din.

12.
Herre Gud han hjælpe nu mig,
saa sandt jeg vog din Fader fra dig."

13.
Hr. Peder han slog sig for sit Bryst:
"Du lig kvær, Hjærte, du være vel tyst!

14.
Du lig kvær, Hjærte vær ikke for braa,
alt skal jeg hævne det, snarest jeg maa."

15.
Hr. Peder gaar i Gaarde,
med sit gode Sværd at raade.

16.
"Hør du nu, Sværd hint gode,
kant du nu vel røre i Blode?

17.
Brune Brand, vilt du nu hjælpe mig?
jeg har ikke Broder i Live uden dig."

18.
"Hvorledes kan jeg hjælpe dig?
mit gode Hjalte er sønder i mig."

19.
Hr. Peder han gaar til Smedje,
han lader sit Sværd der smede:

20.
Tolv Pund Jærn og ti Pund Staal
det lod han paa Tangen slaa.

21.
"Brune Brand, vilt du hjælpe mig?
jeg har ikke Broder i live uden dig."

22.
"Vær du kun i din Hu saa haard,
som jeg skal være i Odden snar.

23.
Bliv du kun i Hu saa trøst,
som jeg vil være i Hjaltet fast."

24.
Hr. Peder gaar til Helle,
hvor Kæmperne drukke snelle.

25.
Hr. Peder han vilde sit Sværd der prøve,
otte Kæmper slog han til Døde.

26.
Hr. Peder han hug baade ude og inde,
han spared hverken Møer eller gode Kvinde.

27.
Hr. Peder han hug op med de Tinder,
han spared ikke Kongen og hans Sønner.

28.
Det mælte det Barn, i Vuggen laa:
"Fuld ilde hævner du Faders Død saa.

29.
Fuld ilde har du hævnet Faders Død din,
Gud give mig én Gang at hævne min!"

30.
"Alt har jeg hævnet Faders Døn min,
men aldrig skal du hævne din."

31.
Saa tog han det Barn med Vilje,
han hug det sønder i Midje.

32.
"Stil dig nu, hin brune Brand,
du stil dig i Vorherres Navn !"

33.
Det mælte Sværdet, baade træt og mod:
"Nu lyste mig efter dit eget Blod.

34.
Havde du ikke nævnet mig,
ret nu skulde jeg have vejet dig."

35.
Saa gik Hr. Peder til Smedje,
lod sig slaa i Jærn i midje.

36.
Han lod slaa sig Jærn om Haand og Fod,
for han vilde gaa af Landet ud.

37.
Hr. Peder gaar over Kongens Grav,
alle da sprang ham Jærnene af.

Hævnersværdet

1)
Hævn gør på en måde blind, efter som man er opsat på at hævne den vedkommende, der blevet myrdet. De tanker, der farer op i hovedet på en, er så livlige og ekstreme, at man ikke registrerer hvad man egentligt gør.
Motivet er, at han vil have hævn over mordet på sin fars død. Hvilket han kommer til.
Det der sætter handlingen i gang, kan muligvis være at, han hurtigt finder frem til morderen, og ved hvem det er. Eller han er meget opsat på at hævne sin far.

2)
a: 2-linjede strofer.
b: 38 strofer.
c: Par-rim.
d: start og slut omkvæd.
e: Borgeled, sønder-, vester-, norde- og østerlig, helle, selle, ganger, tinder, midjen

3)
Teksten handler om hr. Peder. Som er meget opsat på at, hævne sin fars død, og går derfor kongen til råds. Kongen er meget indadvendt, og det ender også med at kongen tilstår mordet. Hr. Peder, går derefter til smeden, og får smedet både sværd og skjold, og drog derefter til kongens borg, for at hævne sig på kongefamilien. Det gik både udover ”møer” og ”goden kvind’.” og sønner, en efter en, og kongen, og ikke mindst den lille, som i vuggen lå. Til sidst gik hr. Peder over kongens grav og smed sin rustning, som symbol på sejr.

4)
Tiden er nok omkring middelalderen, hvilket det er med sværd og brynje.
Stedet kunne måske være i Danmark, efter ordet Dannerkongen bruges.

5)
Hr. Peder, er en hævnnærig, sørgelig og ensom person, efter sin fars død. Har rustning
på, og sværd.
Kongen er stivsindet, snu, men alligevel en lille smugle venlig, efter at, kunne tilstå mordet. Har kappe på.
Hr. Peders handlemåde er meget opsat på hævn, hvorimod kongen, tager tiden stille og roligt.

6)
kongen starter med mordet på hr. Peders far. Derefter finder hr. Peder ud af det med mordet, og spørger kongen til råds, hvor kongen tilstår mordet. Hævnen står på hele kongefamilien, samt de gode kvinder. Til sidst fik han hævnen over kongefamilien, og fri for hans hævningsproblemer.

7)
Hævn frigøre de problemer man har, men man vil altid mangle den kærlighed, man har brug for, og som man har mistet.

Af Thomas S og Daniel.