Om Folkeviser

Om folkeviser
Folkevise er en genrebetegnelse der stammer fra den tidlige romantiks forsøg på at forstå den folkeligt overleverede visetradition som udtryk for en fælles folkesjæl. Folkevisen er defineret ved ikke at have nogen forfatter, nogen kendt oprindelig tekstform og ofte at findes i forskellige versioner, der er opstået som følge af dens mundtlige overlevering. Man formoder at traditionen med at skrive folkeviser oprindeligt kommer fra Frankrig og kom til Danmark omkring 1200. De gik af mode i overklassen i 1600-tallet, men de kom stærkt tilbage i 1800-tallet, hvor de blev navngivet. De fleste folkeviser stammer menes at stamme fra 1500 tallet og blev brugt som underholdning, i dag bruges de til læren om social- og samfundsudvikling. Forfatteren bag de fleste folkeviser er ukendt, men da viseformen kræver en form for sammenhæng eller handling, så må der havde været nogen, som har lavet en første udgave. Der har i Danmark i mange år fra 1200 tallet til frem til 1900 tallet været en ubrudt tradition for at synge gamle viser, da de jo ellers ville være gået tabt, selv ved en kort pause. Den tradition har også haft betydning for salmerne. Det er romantikkens folkemindesamlere som har haft betydning for hvilke sange som er blevet nedskrevet. I Jylland vandrede Evald Tang Kristensen (han udgav sine bøger omkring år 1900) rundt og nedtegnede sange. På Bornholm var det kirkesanger Johansen der nedskrev de sange som endnu synges, til tekster og noder. Optegnelserne er blevet samlet og for en stor dels vedkommende udgivet i Danmarks gamle Folkeviser (1853-1976) og adskilles nu ofte ved hjælp af sine DgF-numre. Den danske folkevise blev først bevaret ved mundtlig overlevering som fx eventyr, sagn og myter. Den stammede oprindeligt fra Frankrig og bredte sig videre til Tyskland og England, og kom på den måde i Danmark i slutningen af det 12. århundrede. I omkring 1550-1700 tallet blev viserne nedskrevet i poesibøger af adelsdamer, blandt disse bøger er "Hjertebogen".

Der er fire genrer for folkeviser:

Tryllevise:
Handler om middelalderens forestillinger om overnaturlige væseners og kræfters indgriben i menneskelivet, fx gengangere, runer, havvæsener, elverfolk, omskabelse af mennesker til dyr og omvendt.

Kæmpeviser:
Er inspireret af de gamle myter og sagn.

Historiske viser:
I Middelalderen havde man ikke radio og tv, så man kunne ikke læse det sidste nye om kongens privatliv, man havde derfor ikke en direkte information. Man blev nødt til at bruge sin fantasi ud fra de sparsomme oplysninger, man måske havde fået af en, der var nærmere begivenhederne. Med denne viden måtte visesangeren tolke den videre handling. De historiske viser blev præget af visesangerens holdning. Der er fire, der tit er blevet sunget om, det er Valdemar den store, Valdemar Sejr, Marsk Stig og Niels Ebbesen. - Dennis og Mads G

Ridderviser
Største delen af viser kaldes ridderviser. De beskriver forskellen på adlernes og riddernes høviske liv. Det er et miljø mellem unge riddere og skønne jomfruer. Mændene var beskæftiget med at dyrke idræt, deltage i kongens tjeneste eller være med i slægtsfejder. Pigerne var beskæftiget med det huslige arbejde. Det betød meget at tilhøre en talrig og mægtig slægt. Hvis slægten var i fare måtte man undvære kærligheden. Det er den konflikt mange ridderviser handler om. Ved at læse disse ridderviser, får man også et godt indblik i hvorledes dagliglivet, klæderne og boligerne var dengang. Det overordnede tema er fejder og elskov.
- Marianne og Litten