Hr. Ebbes døtre
Hr. Ebbes døtre
Vise: Riddervise
Strofeform: 4 linjer
Strofer: 17
Rim: enderim
Handlingsreferat: Det handler om bedrageri og kvindeundertrykkelse. Hr. Bonild og hr. Skanild lover adelens to døtre ægteskab, men de to herrer stikker af efter at have fået sex.
Tiden: Det er nok i 1200-1300 tallet
- Lasse Jensen
Vise: Riddervise
Strofeform: 4 linjer
Strofer: 17
Rim: enderim
Handlingsreferat: Det handler om bedrageri og kvindeundertrykkelse. Hr. Bonild og hr. Skanild lover adelens to døtre ægteskab, men de to herrer stikker af efter at have fået sex.
Tiden: Det er nok i 1200-1300 tallet
- Lasse Jensen
Den Myrdede Hustru
Handlingen sættes i gang, da Liden Kirsten vil hjem til sin fader, for at klage.
Motivet kan eventuelt være ”kønsrollerne” for 500 år siden, fordi Liden Kirsten får hugget hovedet af, da hun kommer hjem fra sin faders gård.
Motivet kan eventuelt være ”kønsrollerne” for 500 år siden, fordi Liden Kirsten får hugget hovedet af, da hun kommer hjem fra sin faders gård.
Handlingsreferat:
Liden Kirsten.
Kirsten tager til sin faders gård, for at klage over sin fæstemand hr. Peder. Faderen vil hjælpe hende, og efter hun er gået igen, sender han sine sønner efter hende. Hjemme venter hr. Peder på Liden Kirsten, og da hun kommer, hugger han hovedet af hende, fordi hun har klaget til sin fader. Hendes brødre kommer og ser hvad der er sket, og hugger derfor hovedet af hr. Peder. Nogle fugle henter Liden Kirsten med til Himmeriget, og nogle krager henter hr. Peder med til Helvede.
Tiden er omkring 1700-tallet og foregår i Danmark.
Liden Kirsten.
Kirsten tager til sin faders gård, for at klage over sin fæstemand hr. Peder. Faderen vil hjælpe hende, og efter hun er gået igen, sender han sine sønner efter hende. Hjemme venter hr. Peder på Liden Kirsten, og da hun kommer, hugger han hovedet af hende, fordi hun har klaget til sin fader. Hendes brødre kommer og ser hvad der er sket, og hugger derfor hovedet af hr. Peder. Nogle fugle henter Liden Kirsten med til Himmeriget, og nogle krager henter hr. Peder med til Helvede.
Tiden er omkring 1700-tallet og foregår i Danmark.
Liden Kirsten: Lyver for at komme hjem til sin fader. Kan ikke lide at hendes mand har en elskerinde. Er god, kommer i himlen.
Hr. Peder: Kan ikke lide sin kone, vil hellere være med sin elskerinde. Følger efter Kirsten for at finde ud af, om hun klager over ham. Fortryder ikke at han har slået Kirsten ihjel. Er ond, kommer i helvede.
Kirstens fader: Vil hjælpe sin datter. Har det ikke godt med at hans datter ikke bliver behandlet ordentligt.
Kirstens brødre: Vil hjælpe deres søster. Bliver sur på hr. Peder, da de finder ud af, at han har slået Kirsten ihjel. Hugger hovedet af hr. Peder.
Visens kontekst / perspektivering:
Man kan sætte visen i kontekst med kønsrollerne i 1700-tallet og nu. Dengang havde kvinderne ikke noget at sige, hvis deres mand havde en elskerinde. Liden Kirsten havde heller ikke nogen at sige det til, udover sin fader.
Igennem årene er kvinden blevet mere fri, og skulle en gift mand i dag have en elskerinde, ved vi godt, hvad der sker. Kvinden ville gå fra ham med det samme. I 1960’erne kom kvinderne på arbejdsmarkedet, hvilket de stadig er, så derfor kan de forsøge sig selv. Derfor kan kvinderne nemt gå fra manden, hvis de er utilfreds.
Visens kontekst / perspektivering:
Man kan sætte visen i kontekst med kønsrollerne i 1700-tallet og nu. Dengang havde kvinderne ikke noget at sige, hvis deres mand havde en elskerinde. Liden Kirsten havde heller ikke nogen at sige det til, udover sin fader.
Igennem årene er kvinden blevet mere fri, og skulle en gift mand i dag have en elskerinde, ved vi godt, hvad der sker. Kvinden ville gå fra ham med det samme. I 1960’erne kom kvinderne på arbejdsmarkedet, hvilket de stadig er, så derfor kan de forsøge sig selv. Derfor kan kvinderne nemt gå fra manden, hvis de er utilfreds.
- Marianne og Litten, Tegninger er af Marianne
Kongesønnens Runer
Analyse
Folkevise
1. Motivet er kærlighed, forelskelse starter handlingen.
2. Beskriv:
a) Det er en 5-linjede strofer
b) Der er 12 strofer.
c) Strofe: min og min. Strofe 6: så og få. Strofe 9: hue og jomfrue. Strofe 11: fem og dem.
d) Der er omkvæd i hver strofe ” så haver hun lagt hans hjerte udi tvang”.
e) Give det Gud Fader i Himmerig, Kongesøn, runer.
3. Kongesønnens runer, handler om en kongesøn, der er vildt forelsket i den unge og skønne jomfru. Han vil gøre alt for at få hendes hjerte. Derfor rider kongesønnen i skoven ”han skriver de runer så hårde[1]”, selvom det er en risikabel affære, men han ville gøre alt for at få hende. Næst efter, kastede kongesønnen runerne på den smukke jomfru, og det vandt hendes hjerte.
Han fik den skønne jomfru.
4. Jeg tror tiden løber over et par dage, fordi det ikke kun tager en dag at vinde en skøn jomfrus hjerte. Det starter inde i gården på konge slottet, derefter rider han ud i skoven.
5. Hovedpersonen er kongesønnen. Han er desperat, han vil have den skønne jomfru, han vil gøre alt for hende. Det er jo både godt og skidt, men i dette tilfælde er det godt, han vinder jo hendes hjerte til sidst.
6. Konflikten starter med at kongesønnen er forelsket i den skønne jomfru, og han kan ikke få hende. Men det problem får han så løst, ved at skrive de runer, som han så kaster på hende og vinder hendes hjerte.
7. I gamle dage troede man at runer var magiske, de kunne en speciel ting, f.eks. kunne de vinde en andens personens hjerte. Det var noget de troede på – magi. Der er også noget vi tror på i dag, som f.eks. hvis man spiller håndbold, så er der en der måske skal have en 2 krone i snørebåndet, eller en gammel appelsinskal i strømpen, det tror de at det bringer lykke. Sådan nogle underlige ting er der jo.
[1] Citat fra ”Kongesønnens runer” strofe 4 værs 2.(Folkevisen viser vej, Erik Nielsen)
Folkevise
1. Motivet er kærlighed, forelskelse starter handlingen.
2. Beskriv:
a) Det er en 5-linjede strofer
b) Der er 12 strofer.
c) Strofe: min og min. Strofe 6: så og få. Strofe 9: hue og jomfrue. Strofe 11: fem og dem.
d) Der er omkvæd i hver strofe ” så haver hun lagt hans hjerte udi tvang”.
e) Give det Gud Fader i Himmerig, Kongesøn, runer.
3. Kongesønnens runer, handler om en kongesøn, der er vildt forelsket i den unge og skønne jomfru. Han vil gøre alt for at få hendes hjerte. Derfor rider kongesønnen i skoven ”han skriver de runer så hårde[1]”, selvom det er en risikabel affære, men han ville gøre alt for at få hende. Næst efter, kastede kongesønnen runerne på den smukke jomfru, og det vandt hendes hjerte.
Han fik den skønne jomfru.
4. Jeg tror tiden løber over et par dage, fordi det ikke kun tager en dag at vinde en skøn jomfrus hjerte. Det starter inde i gården på konge slottet, derefter rider han ud i skoven.
5. Hovedpersonen er kongesønnen. Han er desperat, han vil have den skønne jomfru, han vil gøre alt for hende. Det er jo både godt og skidt, men i dette tilfælde er det godt, han vinder jo hendes hjerte til sidst.
6. Konflikten starter med at kongesønnen er forelsket i den skønne jomfru, og han kan ikke få hende. Men det problem får han så løst, ved at skrive de runer, som han så kaster på hende og vinder hendes hjerte.
7. I gamle dage troede man at runer var magiske, de kunne en speciel ting, f.eks. kunne de vinde en andens personens hjerte. Det var noget de troede på – magi. Der er også noget vi tror på i dag, som f.eks. hvis man spiller håndbold, så er der en der måske skal have en 2 krone i snørebåndet, eller en gammel appelsinskal i strømpen, det tror de at det bringer lykke. Sådan nogle underlige ting er der jo.
[1] Citat fra ”Kongesønnens runer” strofe 4 værs 2.(Folkevisen viser vej, Erik Nielsen)
Hævnersværdet - Thomas S og Daniel
Hævnersværdet
1.
Hr. Peder kom til Borgeled,
Dannerkongen han stod derved,
Velan, vel over at ride!
2.
"Velkommen, Hr. Peder, Selle min,
har du ikke endnu hævnet Faders Død din?"
3.
"Jeg har været saa sønderlig,
alt som den Sol hun nejer sig.
4.
Jeg har og været saa vesterlig,
alt som den Sol hun hviler sig.
5.
Jeg har og været saa norderlig,
alt som den Frost han fryser sig.
6.
Nu er jeg her saa østerlig,
alt som den Dag han lyser sig.
7.
Ret aldrig kunde jeg finde den Mand,
min Faders Bane mig vise kan."
8.
"Hvad da vil du give den Mand,
din Faders Bane dig vise kan?"
9.
"Jeg vil give ham Guld og Sølv,
Pendinge, mens han have vil.
10.
Jeg vil give ham mere:
Snækken med alt til Rede."
11.
Det mælte Kongen under Skind:
"Her finder du nu Fadersbane din.
12.
Herre Gud han hjælpe nu mig,
saa sandt jeg vog din Fader fra dig."
13.
Hr. Peder han slog sig for sit Bryst:
"Du lig kvær, Hjærte, du være vel tyst!
14.
Du lig kvær, Hjærte vær ikke for braa,
alt skal jeg hævne det, snarest jeg maa."
15.
Hr. Peder gaar i Gaarde,
med sit gode Sværd at raade.
16.
"Hør du nu, Sværd hint gode,
kant du nu vel røre i Blode?
17.
Brune Brand, vilt du nu hjælpe mig?
jeg har ikke Broder i Live uden dig."
18.
"Hvorledes kan jeg hjælpe dig?
mit gode Hjalte er sønder i mig."
19.
Hr. Peder han gaar til Smedje,
han lader sit Sværd der smede:
20.
Tolv Pund Jærn og ti Pund Staal
det lod han paa Tangen slaa.
21.
"Brune Brand, vilt du hjælpe mig?
jeg har ikke Broder i live uden dig."
22.
"Vær du kun i din Hu saa haard,
som jeg skal være i Odden snar.
23.
Bliv du kun i Hu saa trøst,
som jeg vil være i Hjaltet fast."
24.
Hr. Peder gaar til Helle,
hvor Kæmperne drukke snelle.
25.
Hr. Peder han vilde sit Sværd der prøve,
otte Kæmper slog han til Døde.
26.
Hr. Peder han hug baade ude og inde,
han spared hverken Møer eller gode Kvinde.
27.
Hr. Peder han hug op med de Tinder,
han spared ikke Kongen og hans Sønner.
28.
Det mælte det Barn, i Vuggen laa:
"Fuld ilde hævner du Faders Død saa.
29.
Fuld ilde har du hævnet Faders Død din,
Gud give mig én Gang at hævne min!"
30.
"Alt har jeg hævnet Faders Døn min,
men aldrig skal du hævne din."
31.
Saa tog han det Barn med Vilje,
han hug det sønder i Midje.
32.
"Stil dig nu, hin brune Brand,
du stil dig i Vorherres Navn !"
33.
Det mælte Sværdet, baade træt og mod:
"Nu lyste mig efter dit eget Blod.
34.
Havde du ikke nævnet mig,
ret nu skulde jeg have vejet dig."
35.
Saa gik Hr. Peder til Smedje,
lod sig slaa i Jærn i midje.
36.
Han lod slaa sig Jærn om Haand og Fod,
for han vilde gaa af Landet ud.
37.
Hr. Peder gaar over Kongens Grav,
alle da sprang ham Jærnene af.
Hævnersværdet
1)
Hævn gør på en måde blind, efter som man er opsat på at hævne den vedkommende, der blevet myrdet. De tanker, der farer op i hovedet på en, er så livlige og ekstreme, at man ikke registrerer hvad man egentligt gør.
Motivet er, at han vil have hævn over mordet på sin fars død. Hvilket han kommer til.
Det der sætter handlingen i gang, kan muligvis være at, han hurtigt finder frem til morderen, og ved hvem det er. Eller han er meget opsat på at hævne sin far.
2)
a: 2-linjede strofer.
b: 38 strofer.
c: Par-rim.
d: start og slut omkvæd.
e: Borgeled, sønder-, vester-, norde- og østerlig, helle, selle, ganger, tinder, midjen
3)
Teksten handler om hr. Peder. Som er meget opsat på at, hævne sin fars død, og går derfor kongen til råds. Kongen er meget indadvendt, og det ender også med at kongen tilstår mordet. Hr. Peder, går derefter til smeden, og får smedet både sværd og skjold, og drog derefter til kongens borg, for at hævne sig på kongefamilien. Det gik både udover ”møer” og ”goden kvind’.” og sønner, en efter en, og kongen, og ikke mindst den lille, som i vuggen lå. Til sidst gik hr. Peder over kongens grav og smed sin rustning, som symbol på sejr.
4)
Tiden er nok omkring middelalderen, hvilket det er med sværd og brynje.
Stedet kunne måske være i Danmark, efter ordet Dannerkongen bruges.
5)
Hr. Peder, er en hævnnærig, sørgelig og ensom person, efter sin fars død. Har rustning
på, og sværd.
Kongen er stivsindet, snu, men alligevel en lille smugle venlig, efter at, kunne tilstå mordet. Har kappe på.
Hr. Peders handlemåde er meget opsat på hævn, hvorimod kongen, tager tiden stille og roligt.
6)
kongen starter med mordet på hr. Peders far. Derefter finder hr. Peder ud af det med mordet, og spørger kongen til råds, hvor kongen tilstår mordet. Hævnen står på hele kongefamilien, samt de gode kvinder. Til sidst fik han hævnen over kongefamilien, og fri for hans hævningsproblemer.
7)
Hævn frigøre de problemer man har, men man vil altid mangle den kærlighed, man har brug for, og som man har mistet.
Af Thomas S og Daniel.
Kongemordet i Finderup - Dennis og Mads G
Kongemordet i Finderup.
Der er så mange i Danmark,
Som alle vil herrer være;
De rede dem til Ribe
Og lode dem klæder skære.
Fordi stander landet i våde.
Alle lod de dem klæder skære
Udi gråmunkes lige;
Så rede de dem op af land,
Deres rette herre at svige.
De vogte ham tit, de vogte ham ofte,
De vogte ham alle tide;
De vogte ham og den liden stund,
Han skulle til Finderup ride.
De red i den bondes gård
Med skarpe spær i hænde;
Alle havde de grå kolhætter på,
At ingen mand dem kendte.
De rede dem i laden ind,
Som vokslys stode og brunde;
De ledte op den unge konge,
Så usen de ham funde.
”Hør du, Ranild Jonsøn:
og vil du værge mit liv,
jeg giver dig min søster
og halve mit rige i min tid.”
Det var Ranild Jonsøn,
Han hug ibord og balk;
Det vil jeg for sanden sige:
Han værget sin herre som en skalk.
De stak hannem ind ad hærde
Og ud ad venstre side:
”Nu har vi den gerning gjort,
al Danmark bær for kvide.”
Det var liden smådreng,
Han lod ikke længe lide;
Han strøg sadel af ganger grå,
Han lagde den på ørs hint hvide.
Han strøg sadel af ganger grå,
Lagde den på ørs hint hvide;
End red han til Skanderborg,
Før solen gik til hvile.
Dronningen sidder i højeloft,
Og ser hun ud så vide:
”Nu ser jeg den liden smådreng,
så hastelig mon han ride.
Han rider nu sin herres hest,
Jeg ræddes for sorg og kvide;
Råde Gud Fader i himmerige,
Hvor min kære herre mon lide.”
”Eders herre han er slagen ihjel,
Gud hans sjæl vel nåde!
Kongen ligger i Finderup vejen,
Og alt landet stander i våde!
Vogter I vel eders rige!
Og vogter I vel eders bo!
Vogter I vel eders unge søn,
Al Danmark skal styre og råde!”
”Det skal du have for tidende,
dog de er ikke gode:
Føde og klæder i kongens gård,
Imeden vi lever både.”
Fordi stander laden i våde.
Analysemodel:
Motiv: Dèt, der sætter handlingen i gang er, hvor de trænger ind i Finderup Lade og vil dræbe Erik Klipping.
a. Strofeformen: 4 linjede stroferb. Antal strofer: 15 stroferc. Rim: Krydsrim mellem vers 2 og 4d. Omkvæd: ”derfor stander landet våde”e. Formelsprog: Fordi landet står i våde
Handlingsreferat: Teksten starter med, at nogle mænd udspionerer Kongen, Erik Klipping. Disse mænd forklæder sig som gråmunke, fordi de ikke ville genkendes. De følger efter Erik til Finderup Lade for at slå ham ihjel, så de kan blive herrer over Danmark. I laden tigger og beder Erik for sit liv, men de gråklædte munke viser ingen nåde og slår Erik ihjel. Eriks følgesvend sadler sin hest og ridder til dronningen, hvor han meddeler, at Kongen er død.
Tid og sted for handlingens forløb:Erik Klipping blev myrdet i 1286 i Finderup Lade, hvor handlingen udspilles.
Hovedperson: Erik Klipping, mændene som myrder Erik Klipping.Bipersoner: Drengen der ridder til dronningen
Beskrivelse af konflikten:Mændene vil være herrer over Danmark. Disse mænd trænger ind i laden og slår Erik Klipping ihjel. Som afslutning får dronningen besked.
Kontekst: Folkevisen Kongemordet i Finderup refererer til nutidens Irak, hvor Saddam Hussein for nylig er blevet hængt. USA gik ind i krigen i 2003, nok primært på grund af olien i Irak, men de brugte den undskyldning at det var fordi at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Siden USA gik ind i Irak har de jagtet Saddam Hussein, det er det samme som Kongemordet i Finderup, hvor Erik Klipping blev jagtet og myrdet.
Aktantmodel:
Modstander → objekt → modtager
↑
hjælper → subjekt ← mænd
Mænd → have livet → døden
↑
Dreng → kongen ← mænd
Der er så mange i Danmark,
Som alle vil herrer være;
De rede dem til Ribe
Og lode dem klæder skære.
Fordi stander landet i våde.
Alle lod de dem klæder skære
Udi gråmunkes lige;
Så rede de dem op af land,
Deres rette herre at svige.
De vogte ham tit, de vogte ham ofte,
De vogte ham alle tide;
De vogte ham og den liden stund,
Han skulle til Finderup ride.
De red i den bondes gård
Med skarpe spær i hænde;
Alle havde de grå kolhætter på,
At ingen mand dem kendte.
De rede dem i laden ind,
Som vokslys stode og brunde;
De ledte op den unge konge,
Så usen de ham funde.
”Hør du, Ranild Jonsøn:
og vil du værge mit liv,
jeg giver dig min søster
og halve mit rige i min tid.”
Det var Ranild Jonsøn,
Han hug ibord og balk;
Det vil jeg for sanden sige:
Han værget sin herre som en skalk.
De stak hannem ind ad hærde
Og ud ad venstre side:
”Nu har vi den gerning gjort,
al Danmark bær for kvide.”
Det var liden smådreng,
Han lod ikke længe lide;
Han strøg sadel af ganger grå,
Han lagde den på ørs hint hvide.
Han strøg sadel af ganger grå,
Lagde den på ørs hint hvide;
End red han til Skanderborg,
Før solen gik til hvile.
Dronningen sidder i højeloft,
Og ser hun ud så vide:
”Nu ser jeg den liden smådreng,
så hastelig mon han ride.
Han rider nu sin herres hest,
Jeg ræddes for sorg og kvide;
Råde Gud Fader i himmerige,
Hvor min kære herre mon lide.”
”Eders herre han er slagen ihjel,
Gud hans sjæl vel nåde!
Kongen ligger i Finderup vejen,
Og alt landet stander i våde!
Vogter I vel eders rige!
Og vogter I vel eders bo!
Vogter I vel eders unge søn,
Al Danmark skal styre og råde!”
”Det skal du have for tidende,
dog de er ikke gode:
Føde og klæder i kongens gård,
Imeden vi lever både.”
Fordi stander laden i våde.
Analysemodel:
Motiv: Dèt, der sætter handlingen i gang er, hvor de trænger ind i Finderup Lade og vil dræbe Erik Klipping.
a. Strofeformen: 4 linjede stroferb. Antal strofer: 15 stroferc. Rim: Krydsrim mellem vers 2 og 4d. Omkvæd: ”derfor stander landet våde”e. Formelsprog: Fordi landet står i våde
Handlingsreferat: Teksten starter med, at nogle mænd udspionerer Kongen, Erik Klipping. Disse mænd forklæder sig som gråmunke, fordi de ikke ville genkendes. De følger efter Erik til Finderup Lade for at slå ham ihjel, så de kan blive herrer over Danmark. I laden tigger og beder Erik for sit liv, men de gråklædte munke viser ingen nåde og slår Erik ihjel. Eriks følgesvend sadler sin hest og ridder til dronningen, hvor han meddeler, at Kongen er død.
Tid og sted for handlingens forløb:Erik Klipping blev myrdet i 1286 i Finderup Lade, hvor handlingen udspilles.
Hovedperson: Erik Klipping, mændene som myrder Erik Klipping.Bipersoner: Drengen der ridder til dronningen
Beskrivelse af konflikten:Mændene vil være herrer over Danmark. Disse mænd trænger ind i laden og slår Erik Klipping ihjel. Som afslutning får dronningen besked.
Kontekst: Folkevisen Kongemordet i Finderup refererer til nutidens Irak, hvor Saddam Hussein for nylig er blevet hængt. USA gik ind i krigen i 2003, nok primært på grund af olien i Irak, men de brugte den undskyldning at det var fordi at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Siden USA gik ind i Irak har de jagtet Saddam Hussein, det er det samme som Kongemordet i Finderup, hvor Erik Klipping blev jagtet og myrdet.
Aktantmodel:
Modstander → objekt → modtager
↑
hjælper → subjekt ← mænd
Mænd → have livet → døden
↑
Dreng → kongen ← mænd
Om Folkeviser
Om folkeviser
Folkevise er en genrebetegnelse der stammer fra den tidlige romantiks forsøg på at forstå den folkeligt overleverede visetradition som udtryk for en fælles folkesjæl. Folkevisen er defineret ved ikke at have nogen forfatter, nogen kendt oprindelig tekstform og ofte at findes i forskellige versioner, der er opstået som følge af dens mundtlige overlevering. Man formoder at traditionen med at skrive folkeviser oprindeligt kommer fra Frankrig og kom til Danmark omkring 1200. De gik af mode i overklassen i 1600-tallet, men de kom stærkt tilbage i 1800-tallet, hvor de blev navngivet. De fleste folkeviser stammer menes at stamme fra 1500 tallet og blev brugt som underholdning, i dag bruges de til læren om social- og samfundsudvikling. Forfatteren bag de fleste folkeviser er ukendt, men da viseformen kræver en form for sammenhæng eller handling, så må der havde været nogen, som har lavet en første udgave. Der har i Danmark i mange år fra 1200 tallet til frem til 1900 tallet været en ubrudt tradition for at synge gamle viser, da de jo ellers ville være gået tabt, selv ved en kort pause. Den tradition har også haft betydning for salmerne. Det er romantikkens folkemindesamlere som har haft betydning for hvilke sange som er blevet nedskrevet. I Jylland vandrede Evald Tang Kristensen (han udgav sine bøger omkring år 1900) rundt og nedtegnede sange. På Bornholm var det kirkesanger Johansen der nedskrev de sange som endnu synges, til tekster og noder. Optegnelserne er blevet samlet og for en stor dels vedkommende udgivet i Danmarks gamle Folkeviser (1853-1976) og adskilles nu ofte ved hjælp af sine DgF-numre. Den danske folkevise blev først bevaret ved mundtlig overlevering som fx eventyr, sagn og myter. Den stammede oprindeligt fra Frankrig og bredte sig videre til Tyskland og England, og kom på den måde i Danmark i slutningen af det 12. århundrede. I omkring 1550-1700 tallet blev viserne nedskrevet i poesibøger af adelsdamer, blandt disse bøger er "Hjertebogen".
Der er fire genrer for folkeviser:
Tryllevise:
Handler om middelalderens forestillinger om overnaturlige væseners og kræfters indgriben i menneskelivet, fx gengangere, runer, havvæsener, elverfolk, omskabelse af mennesker til dyr og omvendt.
Kæmpeviser:
Er inspireret af de gamle myter og sagn.
Historiske viser:
I Middelalderen havde man ikke radio og tv, så man kunne ikke læse det sidste nye om kongens privatliv, man havde derfor ikke en direkte information. Man blev nødt til at bruge sin fantasi ud fra de sparsomme oplysninger, man måske havde fået af en, der var nærmere begivenhederne. Med denne viden måtte visesangeren tolke den videre handling. De historiske viser blev præget af visesangerens holdning. Der er fire, der tit er blevet sunget om, det er Valdemar den store, Valdemar Sejr, Marsk Stig og Niels Ebbesen. - Dennis og Mads G
Ridderviser
Største delen af viser kaldes ridderviser. De beskriver forskellen på adlernes og riddernes høviske liv. Det er et miljø mellem unge riddere og skønne jomfruer. Mændene var beskæftiget med at dyrke idræt, deltage i kongens tjeneste eller være med i slægtsfejder. Pigerne var beskæftiget med det huslige arbejde. Det betød meget at tilhøre en talrig og mægtig slægt. Hvis slægten var i fare måtte man undvære kærligheden. Det er den konflikt mange ridderviser handler om. Ved at læse disse ridderviser, får man også et godt indblik i hvorledes dagliglivet, klæderne og boligerne var dengang. Det overordnede tema er fejder og elskov.
- Marianne og Litten
Den fortryllende sang
Analysemodel:
Motiv:
Dens motiv er kærlighed, og det der sætter handlingen i gang, er at dankongen hører malkepigen synge.
Referat:
Det handler om en malkepige, som sidder og synger. Det hører dankongen, og vil med det samme vide, hvem det er der spiller på hans harpe, men så siger den liden smådreng, at der er ingen der spiller på hans harpe, men malkepigen som synger så smukt. Dankongen vil have malkepigen hen til sig, og den liden smådreng henter hende. Først vil hun ikke derhen, men kommer det. DAnkonge beder hende om at synge en elskovsvise, men det siger hun, at hun aldrig har lært, men vil i stedet synge den bedste sang hun kan. Dankongen kan lide sangen rigtig meget. Dankongen tager hende til hustru, og hun får guldkrone og dronningens navn. Nu lever malkepigen et godt, og dejligt liv.
Beskrivelse af hovedpersoner og biperson:
Malkepigen: Fattig, gamle klæder og så er hun romantisk.
Dankongen: Fint tøj, rig og så er han også romantisk.
Liden smådreng: Tjener for kongen.
Konflikten:
Konflikten er at få malkepigen op til kongen, så kongen kan få sangen at høre, og konflikten bliver så løst, fordi malkepigen kommer op til kongen, og synger for ham.
Kontekst/perspektivering:
Man kan sammenligne med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Mary kommer fra Australien. Kronprinsen var i Australien og se OL. Her mødtes Frederik og Mary i en restaurant.
Man kan sammenligne med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Mary kommer fra Australien. Kronprinsen var i Australien og se OL. Her mødtes Frederik og Mary i en restaurant.
Subscribe to:
Posts (Atom)
